
Kære medlemmer
Så er det tid til årets generalforsamling. Den bliver holdt torsdag d. 30. marts kl 18:30 i Folkehuset Hasle.
Bestyrelsen har siden den overtog i maj 2022 kørt på nødblus. Tilsagn fra et medlem uden for bestyrelsen har sparket liv i håbet om at foreningen kan fortsætte. Vores intention for bestyrelsesarbejdet er at holde selve udlånsdelen i foreningen velkørende til alles gavn. Kommer der nye kræfter til med andre ambitioner er vi selvfølgelig lydhøre.
Men der SKAL findes tre nye til bestyrelsen, for at foreningen kan fortsætte. Vi har tilsagn fra et medlem om at stille op. Uanset hvilket argument man hver især har for ikke at ville bidrage, så er det i sidste ende et spørgsmål om foreningens overlevelse. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de medlemmer der ønsker foreningen skal fortsætte, også er villig til at tage en tørn i foreningens drift, og derfor skal i selvfølgelig også møde op til generalforsamlingen, så i har mulighed for at blive hørt, stille op og bruge jeres stemmeret.
Tilmeld dig til generalforsamling her.
Bestyrelsen er naturligvis meget lydhør for både forslag til dagsorden, samt opstillere før selve generalforsamlingen afholdes. Så hold jer ikke tilbage med at skrive til os.
Mvh.Bestyrelsen
Afholdt Generalforsamling
Generalforsamlingen blev afholdt d. 31. maj. 2022.
Desværre var antallet af fremmødte husstandsmedlemmer, eks. den afgående bestyrelse og depotbestyrere, ca. 10 individder.
Dermed var den af bestyrelsen tidligere varslede bekymring om etablering af en ny bestyrelse udfordret fra starten af generalforsamlingen.
Den udfordring blev bekræftet, da ingen ønskede at engagere sig, trods ønsket om at foreningen skulle fortsætte. En længerevarende debat om alt fra hvorledes bestyrelse kunne sammensættes, og hvorvidt foreningen skulle nedlægges, foregik i længere tid.
Resultatet blev at der nødtvunget blev valgt nye bestyrelsesmedlemmer – det kun absolut nødvendige antal – og med det formål, at den bestyrelse skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningens medlemmer ville få en sidste chance for at engagere sig i bestyrelse m.m.
I tilfælde af at der fortsat ikke kan skaffes den nødvendige opbakning, skal der stemmes om nedlæggelse af foreningen.
Det er naturligvist beklageligt at situationen er sådan. Den afgåede bestyrelse har gennem flere år forsøgt at dokumentere udfordringerne med faldende medlemstal, og nye medlemmers ønsker og forventninger, og dermed nødvendigheden af at skulle tilpasse foreningen til det som de efterfølgende “generationer” ønsker.
Dette års survey – første og eneste – underbyggede bestyrelsens bekymringer, og derfor tog bestyrelsen også initiativ til at stille forslag til afstemning baseret på resultatet af denne survey. Se nærmere om dette i referatet fra generalforsamlingen.
Både den nye og den afgåede bestyrelse håber fortsat at den ekstraordinære generalforsamling får succes med at skaffe opbakning, således at foreningen ikke bliver nedlagt.
På vegne af den afgåede bestyrelse, siger vi tak for tilliden igennem årene, og krydser fingre for den nye bestyrelses succes og foreningens bestående.
Survey 2022
Survey 2022
Hermed resultatet af den udførte survey efter bearbejdning.
Den vedhæftede tabeludskrift, er de rå ubearbejdede data.