Sommerferie

Hjemmesideindhold

Kære medlemmer 

Sommeren er over os, eller måske skulle man sige at den startede for en måned siden med det fantastiske forårsvejr.

Men nu hvor vi nærmer os de officielle ferieuger, vil bestyrelsen runde af og ønske jer alle en god sommer. Sommerferien betyder også at i må væbne jer med tålmodighed hvis i har brug for at komme i kontakt med bestyrelsen, og det vil sige i perioden fra nu og til ca. medio august.

Håber i alle får en fantastisk sommer med familie og venner.

/Bestyrelsen

Ny trailer

Mosteriudstyr

Kære medlemmer

Efter uheldet med den gamle trailer som blev totaltskadet, har vi investeret i en ny. Derfor er vi nu igen oppe på fuld trailer drift 😀 .

/Bestyrelsen

GDPR 2018

Hjemmesideindhold

Kære medlemmer

Der er sikkert ikke mange af jer der har kunnet undgå at høre om at der indtræder skærpede krav ift. persondatasikkerhed m.m. Vi som forening slipper heller ikke uden om at skulle gøre et større stykke arbejde for at beskrive hvad vi gør og hvorfor, samt sikre at få lavet specifikke aftaler med hjemmeside udbyder, samtykke erklæringer fra medlemmer osv.

Det arbejde må vi blankt erkende at bestyrelsen knapt er begyndt på her dagen før reglerne træder i kraft, og dermed lever vi på papiret ikke op til kravene PT. Det er således en risiko foreningen må leve med, da alternativet er at nedlægge alle digitale kanaler midlertidigt, og fjerne alle medlemsdata indtil arbejdet er udført korrekt.
Ift. om foreningen i praksis lever op til reglerne vil bestyrelsen gerne betrygge vores medlemmer om at det gør vi, men vi mangler som sagt at beskrive, forklare og dokumentere det på den specifikke måde det kræver. Hvornår dette arbejde er udført kan vi ikke oplyse på nuværende tidspunkt.

Skulle der være medlemmer som ønsker at drøfte dette med bestyrelsen, er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Mvh.
Bestyrelsen